Kinnekulle er et af de få steder i Sverige, hvor man kan opleve usædvanligt mange naturtyper, samlet på et relativt lille område. Her er frodige løvskove, susende granskove, skyggefulde lunde, vildtvoksende enge, indhegnede marker og enestående kalkstensheder. Kirsebær, hæg-planter med blomsterne i klaser og vilde æbler findes side om side med de sjældne ramsløg, som flere steder står som store og stærkt duftende tæpper.
Engene vælter med kodriver og den sjældent sete orkidé ”guckusko” kan opleves på sine helt egne favoritsteder.
Bemærkelsesværdig geologi
Kinnekulle består af fem bjergarter, der er lagret oven på urfjeldet. Af bjergarterne kan man aflæse vores jords historie, sådan ca. 540 millioner år tilbage! Det var dengang de første primitive arter fandtes i havet og I kan finde mange af dem som fossiler i sandstenene. Andre dyr, meget yngre og langt mere kompliceret, kan I se som trilobiter og orthoceratiter i kalkstenslaget.
Gammel stenindustri
På Kinnekulle vil I opleve mange mure, stalde og lader, der er bygget af huggede kalksten. Det er levn fra bjergets stenindustri, der var aktiv helt tilbage fra 1100-tallet til midten af 1900-tallet. I dag findes bare Råbäcks Mekaniske Stenhuggeri, som genopstår hver sommer og gør det muligt at se – og høre! – hvordan man tidligere formede kalksten til forskellige nytte- og prydgenstande
Kirker i Kinne
Besøg også nogle af Kinnekulles mange kirker, hvoraf de fleste stammer helt tilbage fra 1100-tallet. Sagnet beretter, at det var ved Husaby Kirke og kilde, at Sverige blev kristnet med dåben af Olof Skötkonung i år 1008
Godser og gårde
Kinnekulle er en egn med mange gamle aner, rig på fortidsminder og et utal af gamle, spændende sagn. Her findes også mange velkendte godser som Råbäck, Hellekis, Hönsäter, Blomberg, Hjelmsäter og Trolmen.
Falkängens Håndværksby
Langs den stemningsfyldte hovedgade i Falkängen kan I opleve ti charmerende små butikker fyldt med kunst og håndværksprodukter. I butikkerne kan I møde kunsthåndværkerne selv; de viser gerne, hvad de har at tilbyde, og demonstrere deres håndværk flere gange i løbet af sæsonen. Falkängen har egen café, minigolf, urtegård og et vandrerhjem med konferencemuligheder.
Kinnekulle vandreruten
Rundt om det blomstrende bjerg Kinnekulla kan I vandre på 45 km lang vandrerute. Den er vel markeret i terrænet, let at vandre på og kan sagtens benyttes til kortere ture. Kort med rutebeskrivelser kan fås på turistbureauet.