Hoppa till textinnehållet
Badande barn

Børnenes Vestsverige

Her er en stribe rigtigt gode grunde til at lægge vejen forbi Vestsverige her til sommer. Alt fra interessante museer, salte naturoplevelser i skærgården og aktiviteter for børn!

Vitlycke

Vitlycke Museum

Oplev de verdensberømte helleristninger på og omkring museet, hvor børnene kan komme med på safari i verdenskulturarven, nat-rundvisning med lommelygte eller arkæologiskole.

Læs mere her >>
Amurtider Nordens Ark

Nordens Ark

Besøg dyreparken, der huser mere end 80 af verdens udrydningstruede dyrearter. På den 3 km. lange rundtur gennem den smukke natur kommer I til at opleve dyr som den røde panda, sneleoparden, den kæmpe store amur tiger og gamle nordiske husdyr-racer. Gå ikke glip af de senest tilkomne blandt parkens dyr: 4 jærv-hvalpe født i februar på Nordens Ark. På vores bondegård kan børnene lege i høet, bære vand med åg og meget mere. Nordens Ark er en af Bohusläns mest populære attraktioner.

Læs mere her >>
pirat havets hus

Havets Hus

Oplev en 10-armet blæksprutte, en udstoppet udgave af den verdensberømte sildekongefisk, verdens største benfisk, sommerlejr sammen med Nordens Ark, "Hav & Land", der løber af stablen hele 2 gange i løbet af sommeren. På "Hav & Land" lejren er børnene en dag på havets Hus og en dag på Nordens Ark med overnatning foran akvarierne og på lejrplads i skoven, lejren rummer en masse sjove oplevelser sammen de to attraktioners dyr og personale.

Læs mere her >>
Läckö Slott

Läckö slott

Det smukke slot ved Vänern byder på børneaktiviteten "Luskede Läckö"; en guidet rundvisning i slottets mørkere og hemmelige dele (fra 7 år). "Luskede Läckö" rundvisningerne er både spændende og lidt uhyggelige. En gammel tjenestepige tager jer med gennem mørke gange til hemmelige værelser, hvor der ikke må komme voksne. Og måske møder I nogen på vejen? En gammel heks?

Læs mere her >>
Karlsborgs Fæstning

Karlsborgs Fæstning

Her kan I opleve det helt nye eventyrspil i 3D-format i år, "Jagten på de svenske guldreserver". Før sommeren i år får den gamle Karlsborgs Fæstning et nyt epokegørende højteknologiske indhold med en helt nyproduceret 3D-film og et computerspil, der er udviklet helt særligt til "Jagten på de svenske guldreserver". Og det er vel og mærke ikke bare et PC-spil, man kan opleve der hjemme i stuen. Man har anvendt både ny og spændende teknik, og forfinet og videreudviklet velkendt lys- og lydteknik. En helt speciel, næsten rund skærm; jDome, gør, at man som spiller mere eller mindre bliver lukket helt ind i spillet. Det er sjovest at spille, når man gør det sammen med nogle andre, og sådan er det også i "Guldjagten". To spillere både hjælper og konkurrerer mod hinanden foran den 1,5 meter store skærm. Det kan mærkes i hele kroppen, når eventyret brager løs, og i den specialbyggede spillekonsol kommer alle hændelserne i det virtuelle eventyr til live – meget til live endda.

Læs mere her >>
Borås Zoo

Borås Zoo

Siden etableringen i 1962 har dyreparken været banebrydende i dens måde at vise dyrene frem på. Her i Vestsveriges største dyrepark kan I møde de store afrikanske dyr på den kæmpe store savanne, men også vores største svenske rovdyr ulven, bjørnen, jærven og lossen i det nye 14.000 m² store bjørne-anlæg, der blev indviet i 2010. I Borås Outlets kan I shoppe kvalitetsvarer til gunstige priser, når I er færdige med at nyde dyrene.

Læs mere her >>
Skara Sommarland

Skara Sommarland

I år lancerer Skara Sommarland 3 helt nye attraktioner: Spinner; en udfordrende rutsjebane med snævre og hurtige sving – hvor vognene roterer under hele turen!Rodeo; en klassisk familie-attraktion med roterende gondoler. Fyren; et frit fald tårn for mindre børn. Ta' med på en svimlende flyvetur med Tranan. I svæver rundt i stigninger, bratte dyk, glidende svæv og pludselige rul. Far får mavepine, mormor bliver svimmel og storesøster skriger. I hænger frit i gondolen under vingen og ruller med i hver eneste bevægelse. Tranan er lavet kun til Skara Sommarland, så I bliver blandt de første i verden til at nyde flyveturen.

Læs mere her >>
DVVJ -

DVVJ - "De Vackra Vyers Järnväg"

Ta' på tur på den nedlagte jernbane DVVJ, der også kaldes "De Vackra Vyers Järnväg" p.g.a. af de fantastiske udsigter undervejs. I kan vælge mellem at køre på skinnecykel på en del af strækningen eller tage veteranskinnebussen over den imponerende Håverud akvædukt.

Læs mere her >>
Dalslands Aktiviteter

Dalslands Aktiviteter

Vi indvier et hel nyt geddeakvarium i år, så nu kan I både opleve skovens største dyr, elgen, og den største ferskvandsfisk, gedden, hos os. Dalslands Aktiviteter har mange spændende famile-aktiviteter som f.eks. klatrebane i trætoppene, ridning og Europas længste zipline eventyrbane.

Læs mere her >>
Dalslands Moose Ranch

Dalslands Moose Ranch

På Dalslands Moose Ranch kan man ta' turen rundt på The Moose Trail, der strækker sig hele vejen rundt om elgparken. Vandreturen tager ca. 35 min. gennem skovterrænet med flotte udsigtspunkter på vejen.

Læs mere her >>
Nordiska Akvarellmuseet

Nordiska Akvarellmuseet

Kåret til ”Årets museum 2010” i Sverige. Et nordisk center for samtidskunst, forskning og uddannelse med fokus på vandfarveog akvarelteknikkerne. Lyst til selv at prøve akvarelmaling? Både børn og voksne er velkomne at prøve kræfter med pensler og farver i det åbne atelier hver lørdag og søndag.

Læs mere her >>

Ekehagens Forntidsby

Træd ind i en levende historiebog, hvor I kan mærke, lugte, se og opleve, hvordan man levede for flere tusinde år siden. I fortidsbyen kan I padle i stammebåd, vandre på dyrestierne eller skyde med bue og pil.

Læs mere her >>