Hoppa till textinnehållet
Gudhems kyrka utanför Falköping. Fotograf: Lisa Nestorson

Mærk historiens vingesus i Skaraborg

Gudhem og Varhem

Hvis der er noget, man absolut skal ha’ med på listen over ”Det skal vi bare opleve i Skaraborg”, så er det de middelalderlige klosterruiner i Gudhem og Varnhem. I dag ligger de omgivet af charmerende byer, men tilbage i klostertiden i middelalderen var de betydningsfulde kultur-, magt- og uddannelsescentre. At gå rundt mellem stenene i de to klosterruiner kan sidestilles med vandre rundt i resterne af det antikke Rom.

Gudhem ligger lidt udenfor Falköping i retning af Hornborgasøen. De åbne vidder omkring byen og klostrets smukke ruiner gør området vidunderligt smukt. Her havde cistercienser-nonnerne med stor succes deres epokegørende virke gennem næsten 400 år. Her til kom 14 årige piger fra Sveriges mest velbjærgede familier for at få deres højere uddannelse. Her kan man klart fornemme de middelalderlige piger og kvinders historie blandt nonnernes storslåede bygningsværk og klosterets imponerende have.
        
Husk endelig at tage en kaffepause (det svenskerne kalder ”fika”) i Café Cecilia, opkaldt efter Arn-bøgernes Cecilia, der netop var i Gudhem. Kommer I i rosernes blomstringsperiode, så kik efter den blomstrende klare Gudhems-rose med de uskyldige hvide kronblade ude i klosterhaven.

Varnhems Klosterkyrka. Fotograf: Lisa Nestorson Varnhems kloster. Foto: Lisa Nestorson

Svea riges vugge – og grav

Varnhems kloster, ca. 30 minutters kørsel fra Gudhem, var mændenes magtcentrum i middelalderen, også skabt af cistercienser-ordenen. I 1200-tallet var Varnhem Sveriges største munkekloster. Her har Stockholms grundlægger Birger Jarl fået nærmest evigt liv og har fortsat med at påvirke Sverige fra sin grav i Klosterkirken i over 800 år.
        
De seneste års omfattende arkæologiske undersøgelser har bevist, at det var her i Varnhem, at kristendommen, der i den grad skabte kongeriget Sverige, fik sit tidligste fodfæste og blomstrede i Sverige. Gravfundene fra 800-tallet beviser endegyldigt, at det var her i Skara stift, at Svea riges vugge stod. Ansgars beretninger om det kristne Birka længere mod øst findes kun med ord; i Skara findes der imod de jordfundne beviser!
     
Varnhem er en attraktion i sig selv, men her findes også en bedårende klosterhave og klosterruiner inden ved den storslåede klosterkirke, som fortsat er i brug i byen. Rundt om byen er der masser af små hyggelige caféer, restauranter, der byder på middelalderinspireret mad, kunstner-atelierer og små antikvitetsbutikker. 

Torp på Åsle Tå. Fotograf: Lisa Nestorson Åsle Tå. Foto: Lisa Nestorson

Åsle Tå i Falköping

Frilandsmuseumsbyen Åsle Tå er med sine mange hytter et de bedst bevarede landarbejdermiljøer i Sverige, der fortsat ligger på sin oprindelige plads. Hytterne og det unikke miljø ligger naturskønt i Åsle, ca. 10 km. øst for Falköping. I dag omfatter byen 10 landarbejderhytter, der er tidstypisk indrettet.
   
I kommer frem til Åsle Tå ad snoede veje med en milevid udsigt over Åsle dalsænkningen. Nu om dage fremstår Åsle Tå som et pittoresk og idyllisk landsbymiljø, men for ikke ret længe siden var de små hytter beboet af fattige, børnerige håndværkerfamilier.
     
På museumsområdet kan I også opleve en restaureret mølle og et landbrugsmuseum. Trænger I til en pause, kan I kikke indenfor i museumscaféen, fra hvis altan I har en vidunderlig udsigt over den perlende bæk, der løber gennem området.

Forsviks Industriminnen i Karlsborg. Fotograf: Lisa Nestorson Forsviks Bruk. Foto: Lisa Nestorson

Ta’ med vandretur gennem århundrede på Forsviks Bruk i Karlsborg

Et besøg på Forsviks Bruk er en vandring gennem århundrede svensk industrihistorie. I næsten 600 år har man med hjælp fra vandkraft malet mel, savet tømmer og smedet jern i Forsvik. På området kan I bl.a. besøge det gamle savværk og se udstilling og diasshow om kompleksets historie.
    
I 2010 fejrer Forsviks Bruks sit 600 års jubilæum! Den 19. oktober år 1410 donerede Cecilia Jonsdotter Roos Forsviks mølle til Vadstena kloster. Det fejrer vi gennem hele året med udstilling, foredrag, teater og andre arrangementer!
     
I bør også benytte lejligheden til at besøge Forsviks værft, og se nærmere på hjuldamperen ”D/S Eric Nordevall II”, der er en rekonstruktion af en 150 år gammel unik hjuldamper. I kan også tage på tur med dampbåden ”SS Forsvik” og opleve dampens fantastiske kraft i vort nye ”Damp-experimentarium”.