Havets Hus
Havets Hus er et saltvandsakvarium, der viser over 100 fascinerende arter, lige fra småplettede rødhaj til koralfisken ”Dødmandshånd”. Alle arterne findes i Gullmarsfjorden, i Skagerrak eller i Kattegat.
Akvariet har mange spændende oplevelser til både store og små gæster. Oplevelsesturen begynder i det lavvandede strandområde og fortsætter gennem Skagerrak og Kattegats forskellige havmiljøer for at ende nede på bunden af de store havdybder.
Undervejs kan I f.eks. ”klappe” både søstjerner og eremitkrebs i de små akvarier, lære om havet og dets dyr på Havet Hus’ strandskole, tage med sælsafari eller på guidede ture rundt i akvariet, se dykkere fodre fiskene eller deltage i vores forskellige temaweekends. I kan også snuppe et parti minigolf på banen udenfor Havets Hus. Der er forskellige aktiviteter i løbet af året.
Oplev de fine og meget forskellige akvarier
I Havets Hus er der i alt 40 akvarier. Fra det allerstørste, tunnelakvariet med intet mindre end 140.000 liter saltvand, til de mindste, som rummer 70 liter. I tunnelakvariet kan I gå tørskoet rundt, inde midt i akvariet, blandt pighajer, torsk og havål.
I vores auditorium sidder I lige foran vores cylinderakvarium og holdes fanget af det imponerende marine liv, der foregår lige inde bag de store akrylglasruder. Auditoriet bliver til en biograf flere gange om dagen, når der vises korte, spændende marinebiologiske film.
Saltvandet i alle akvarierne i Havets Hus hentes kontinuerligt ind ude fra 32 meters dybde i Gullmarsfjorden. Fiskene i Havets Hus skal ha’ det bedste vand at leve i!
Åbningstider 2012
11/2-15/6: Kl. 10.00-16.00 Sidste indgang er kl. 15.30
16/6-19/8 : Kl. 10.00-18.00 Sidste indgang er kl. 17.30
20/8-4/11: Kl. 10.00-16.00 Sidste indgang er kl. 15.30
26-30/12: Kl. 10.00-16.00 Sidste indgang er kl. 15.30
Midsommeraften 22/6: Kl. 10.00-13.00 Sidste indgang er kl. 12.30
24/12 og 31/13 ej åbent.
I vintermånederne er Havets Hus åbent efter aftale. Kontakt os på tlf. +46 0523-668161 for at arrangere jeres besøg.
Entrépriser 2012
Pr voksen: 110 sek
Ungdom fra 13 -17år, 70sek
Børn fra 5 til og med 12 år, 50 sek
Børn under 5 år har gratis entré
Gruppepriser ved minimum 20 personer: Voksne 90
ungdom 60 sek og børn 45 sek
Säsongskort 2012
voksen 200kr
ungdom 140kr
børn 110kr
Andre priser, skolepris, guidning, läger mm
se www.havetshus.se
Havets Hus ligger i Lysekil, som I kan komme til fra motorvej E6 via flere forskellige veje. I kan vælge den smukke vej 160 over Tjörn og Orust, vej 161 med afkørsel ved indkøbscentret i Torp, hvor Vägverkets store færger sejler jer over Gullmarsfjorden eller vej 162 lige nord for Munkedal.
Havets Hus ligger i inde i det central Lysekil; den gode skiltning viser jer vej. Der er kun nogle få parkeringspladser lige udenfor Havets Hus, men følg skiltene til vores store P-plads nogle hundrede meter væk.
Rejse med lokal offentlig transport
[Missing text /VTR/noresult for da]