Hoppa till textinnehållet
KørselsvejledningLuk

    Pensionat Karlslund, Gössäter Kinnekulle

    Billede af produktet
    Pil
    Pil

    Historien om Pensionat Karlslund

    Pensionat Karlslund er stærkt forbundet med jernbanen, der kom til byen i slutningen af 1800-tallet. Takket være jernbanen satsede man på turisme. I 1907 blev bygningen flyttet fra torvet i Lidköping og blev genopført i Gössäter som Karlslunds Pensionat; det er således et af landets ældste pensionater. Fra begyndelsen var der både pensionat, landhandel og konditori i bygningen.

    Gæsterne, der kom for at bestige Kinnekulle og opleve bjergets unikke flora, var for det meste mennesker fra samfundets øverste lag. De kom fra de større byer og blev i reglen hele sommeren. Mange personligheder har gæstet Karlslund; f.eks. skuespilleren Margareta Krook, der tilbragte sine barndoms-somre på pensionatet. Tidligere finansminister Gunnar Sträng boede fast på pensionatet, når han besøgte egnen for at få arbejderne til at organisere sig i fagforeningen.
    I en periode har pensionatet heddet ”Det Blå Pensionat”, men det har nu fået sit oprindelige navn ”Pensionat Karlslund” tilbage.

    I dag bor gæsterne ikke længere hele sommeren på pensionatet; de fleste bor et 1 eller 2 nætter i forbindelse med arbejde på egnen, udflugter til Kinnekulle, bilvæddeløb på Kinnekulle Ring, pilgrimsvandreture eller bare en miniferie med oplevelser og gourmetmad.

    Mad og ophold

    Miriam og Stefan, der nu ejer og bor på pensionatet, driver også den velrenommerede Forshems Gæstgivergård, og kan derfor tilbyde ophold og miniferier, der kombinerer ophold og gourmetmad. Gourmet-miniferie med overnatning på pensionatet og 5-retters middag på Forshems Gæstgivergård er meget populært. Parrets specialitet er dejlige middage, skabt på lokale råvarer, leveret af egnens producenter.

    Er I en gruppe mellem 10 og 16 personer, kan I på forhånd reservere hele pensionatet, anvende det til konferencer eller møder og også få serveret alle måltider på pensionatet

    Ophold på pensionatet

    Check ind sker efter kl. 14.00; ofte er pensionatet ubemandet, men gæsterne kommer bare ind i receptionen, hvor nøglen ligger fremme til hver enkelt gæst.
    Pensionatet har et fælles opholdsrum med kaffe automat, TV og internet opkobling. Morgenbuffet serveres til alle gæster, uanset om pensionatet har få eller mange gæster. I lavsæsonen kan man fravælge morgenmad til en reduceret overnatningspris. Haven er åben for alle, og der er legeplads og fodboldbane lige ved siden af pensionatet. I sommerperioden er der mulighed for at grille, men gæsterne har dog ikke adgang til køleskab. Om vinteren kan man låne skøjter, og der er en skibakke lige i nærheden. I haven kan man møde græssende hjorte om foråret og om efteråret, og der vokser vilde planter på skrænten.

    Har I kæledyr med, er der mulighed for at bo i en lille enkelt indrettet lejlighed i Forshem, lige ved kirken og bare 150 meter fra Gæstgivergården.

    Er I på pilgrimsvandring, er der mulighed for at bestille madpakke, som I selv smører ved morgenbordet. Som gæster har I mulighed for at bestille gourmetophold, rideture, golfrunder og guidede bådture på Vänern. I samarbejde med ”Kinnekullebygdens Ridupplevelser” arrangerer vi kørsel for gæster med hest og vogn mellem pensionatet og Gæstgivergården.
    Information 9 værelser med i alt 16 senge.
    Hvert værelse har sin helt egen karakter med ægte pensionatsånd, der føles så snart man træder ind af hoveddøren.
    Toilet og bad findes på gangen.
    Alle værelser har vaskefad.
    Fælles opholdsstue med TV.
    Kontaktinformation
    Pensionat Karlslund
    Gössätersvägen 15
    533 94 HÄLLEKIS
    Tlf.: +46510-540017
    Mobil: +46703-540277
    Bestilling: +46703-540277
    Email: info@pensionatkarlslund.se
    Hjemmeside: www.pensionatkarlslund.se
    Kørselsvejledning Fra E20 ved Götene Norra køres mod Hällekis ca. 10 km. Sving til venstre mod Gössäter.

    Bestilling Bestilling [Missing text /common/help for da]

    Ankomst
    Afrejse
    Antal værelser:

    Rejse med lokal offentlig transport

    Søg

    Blogges

    Vi forbeholder os ret til eventuelle ændringer. Bestilling / køb af produkter sker direkte til produktejeren, hvis navn står på reservationen. Eventuelle klager henvises til de respektive produktejere. Rediger produkt