Hoppa till textinnehållet
KørselsvejledningLuk

    Hönö Hotell, Gøteborgs nordlige skærgård

    Billede af produktet
    Pil
    Reception
    Pil

    Hönö Hotell - en skærgårdsidyl, bare 25 km. fra Gøteborg

    Hönö Hotell ligger på Hönö, en af de ti øer i Öckerö kommune. Området kaldes også for Gøteborgs nordlige skærgård. Øerne ligger som perler på en snor mellem Vinga i syd og Marstrand i nord. Her kan I – året rundt – opleve den storslåede skærgårdsnatur, spændende historie, kultur, god mad fra spisekammeret i havet omkring og shopping i de hyggelige butikker i Klova havn.

    Hönö Hotell er et charmerende skærgårdshotel, der er bygget i 1930’erne, og lige siden har fungeret som hotel. Kodeordene på hotellet er: Gæstfrihed, god mad og hyggelig stemning.

    Hører I til dem, der tiltrækkes af de salte vinde fra vest, badelivet og havets mange kulinariske lækkerier, er Hönö Hotell det helt rigtige sted. Sammen med vores fiske- og skaldyrsrestaurant ”Tullhuset”, ca. 600 m. væk, tilbyder vi ophold med gode middage, alt efter sæsonen.

    Der er masser at opleve på Hönö

    Hönö og Öckerö-øerne har masser at tilbyde til dem, der gerne vil opleve havet og den vilde natur. Her kan I bl.a. finde små hyggelige vige at bade i og vandrestier til både korte og lange udflugter.

    Vil I bevæge jer yderligere rundt, kan I både leje cykler og kajakker. Er I interesseret i dykning, findes der rundt om øerne flere gode pladser, hvor I kan opleve skærgården – under havoverfladen.

    Om sommeren og i skuldersæsonerne forår og efterår er der flere rutebåde ud til Vinga med det store fyr yderste ude i skærgården. Der er flere både, der arrangerer kortere eller længere fisketur i skærgården eller ude i Kattegat. Ved efterårstid er Hönö et godt udgangspunkt for både hummer- og krabbefangst.

    Er I blevet trætte af de store, buldrende indkøbscentre, er Klova havn, kun ca. 600 m. fra hotellet, et godt alternativ. Her kan I shoppe i flere charmerende og unikke forretninger, eller bare nyde livet og tilværelsen gå forbi fra havnens levende caféer og gode restauranter.
    Information 13 dobbeltværelser
    1 enkeltværelse

    300 m. fra hotellet har vi yderligere 6 værelser med i alt 22 senge.

    Totalt har vi 20 værelser med 49 senge.

    I restaurant ”Tullhuset” kan vi afholde fester og arrangementer for op til 150 personer.
    Kontaktinformation
    Hönö Hotell
    Västra vägen 67
    475 42 Hönö
    Tlf.: +4631-965075
    Bestilling: +4631-965075
    Email: info@honohotell.se
    Hjemmeside: www.honohotell.se
    Åbningstider Hönö Hotell har åbent hele året.

    Læs mere om Hönö Hotell på vores hjemmeside, www.honohotell.se
    Pris Værelsespriser:
    Dobbeltværelse: 995,- SEK pr. nat, inkl. morgenmad.
    Enkeltværelse: 795,- SEK pr. nat, inkl. morgenmad.
    Kørselsvejledning Gøteborg er kun ca. 25 km. væk over den direkte broforbindelse til fastlandet

    Bestilling Bestilling [Missing text /common/help for da]

    Ankomst
    Afrejse
    Antal værelser:

    Rejse med lokal offentlig transport

    Søg

    Blogges

    Vi forbeholder os ret til eventuelle ændringer. Bestilling / køb af produkter sker direkte til produktejeren, hvis navn står på reservationen. Eventuelle klager henvises til de respektive produktejere. Rediger produkt