Den 21. april stiller han op ved De Nordiske Mesterskaber i Østersåbning, der afholdes i den vestsvenske by Grebbestad. Arrangementet er åbent for publikum og byder på såvel lækre østers som masser af spændende aktiviteter.

Den 21. april 2007 arrangerer Vestsvensk Turistråd gennem Västsvensk Mersmak nordiske mesterskaber i østersåbning. Det sker for andet år i træk med det formål at sætte fokus på Vestsveriges gastronomiske tilbud, der omfatter attraktive råvarer såsom hummere, rejer, sild og ikke mindst østers af meget høj kvalitet.

Den vestsvenske skærgårds østers hører til nogle af verdens bedste, og mesterskaberne i Grebbestad tiltrækker nogle af verdens bedste østersåbnere. Én af dem er Karsten Bonde, der blev nummer 6 ved VM i 2005. Karsten Bonde er til dagligt chefkok på Restaurant Seafood i Marselisborg Havn i Århus. Han hører til en af landets bedste fiskekokke og er regerende dansk mester i østersåbning. Karsten Bonde skal dyste mod deltagere fra Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark, herunder kollegaen Jonas Tönsager fra Det Gamle Mejeri uden for Århus. Blandt deltagerne er også sidste års vinder af De Nordiske Mesterskaber og regerende norsk mester, Heini Pedersen fra restauranten Mckinsey i Oslo. Det samlede antal deltagere er fastsat til højst 20. Vinderen bliver den, der kan åbne 30 østers på kortest tid ? uden at spilde ? og samtidig præsentere dem flot på et fad.

Foruden velsmagende østers i massevis byder De Nordiske Mesterskaber i Østersåbning på aktiviteter og underholdning for publikum. Man kan blandt andet komme på østersture eller andre bådture i skærgården, og om aftenen er der hygge og dans.

Få mere information om Vestsverige og De Nordiske Mesterskaber i Østersåbning på
www.vastsverige.com og www.vastsvenskmersmak.com.

Ønsker du yderligere information?
Om selve konkurrencen kontakt venligst: Per Olofsson +46 709 71 61 12.
Om arrangementet som helhed kontakt venligst:
Anders Berglund +46 705 50 52 08
Om Vestsvensk Turistråd/Västsvensk Mersmak kontakt venligst:
Jill Axelsson +46 708253955

For pressekontakter i Danmark står Susanne Lindhage Jørgensen hos EHRENBERG Kommunikation, Købmagergade 2, 1150 København K, tlf. +45 23 70 78 26,  .
Et udvalg af pressebilleder kan downloades på www.ehrenberg-kommunikation.com samt på www.vastsverige.com