({{search.Data.length}} results)
{{settings.Localization.Data.SearchResult.EmptySearchResultSuggestion}}
Part of

Photographer: Tony Ryman

Cykling Unionsleden
Moss - Dalsland - Karlstad

National cykelsti med smuk natur, god mad og seværdigheder

Unionsleden løber langs Dalslands magiske skove, åbne landskaber, badevenlige søer og kanaler. Nyd vellavet mad, og opdag sjove seværdigheder, kulturelle centre og slusestationer langs dit cykeleventyr.

Fakta om Unionsleden

Længde: 350 km fordelt på 7 etaper mellem Moss i Norge til Karlstad i Sverige 

Underlag: Meget lidt trafikerede og asfalterede småveje, grusveje og cykelstier. Kortværktøjet giver dig god information om både underlaget og niveauforskelle. 

Tidsforbrug: Unionsruten er opdelt i syv dagsetaper. 

Moss - Askim, 45,5 km
Askim - Töcksfors, 57 km
Töcksfors - Lennartsfors, 41 km
Lennartsfors - Bengtsfors, 46 km
Bengtsfors - Edsleskog, 42,8 km
Edsleskog - Borgvik, 60 km
Borgvik - Karlstad, 60 km 

Værd at vide: Bær altid cykelhjelm, vis hensyn i trafikken og tag tøj på efter vejret. Udvalget og afstanden mellem tjenester som butikker, caféer og restauranter varierer (flere af overnatningsstederne tilbyder madpakker, som du kan tage med). Medbring en vandflaske og noget at spise, hvis energien bliver lav. Et reparationskit med værktøj og ekstra slange, hvis du får en punktering, er godt at have med. 

Afmærkning: Unionsleden er markeret med røde skilte med teksten "Unionsleden" på. 

Sværhedsgrad: Varieret sværhedsgrad. 

Start og mål: Ruten går mellem Moss og Karstad. Du bestemmer selv, hvor du vil starte og slutte. Du kan fx vælge at cykle mellem to overnatningssteder eller tage enkeltetaper. 

Cykelkort: Se et digitalt kort over Unionsleden, eller download GPX-filen

Unionsleden.com

Cykling i varierede landskaber

Unionsleden er en national cykelsti i syv etaper mellem to lande - fra norske Moss til svenske Karlstad. Ruten er 350 km lang, hvoraf de 89 km løber gennem Dalslands smukke og varierede natur. Det ene øjeblik cykler du gennem landsbyer det næste langs en af ​​alle de fine søer. Du cykler på snoede grusveje gennem skove og åbne landskaber med græssende dyr, og du har aldrig langt til et svalende bad eller et smukt udsigtspunkt til en picnic.

Etape 4 og etape 5 foregår i Dalsland, på en blanding af meget lidt trafikerede, asfalterede småveje, hyggelige grusveje og cykelstier.

Book cykelferie

 

Photographer: Tony Ryman

Kulturelt mekka, kajaksejlads og slusestationer

Dalsland er et cykelparadis med en perlerække af attraktioner, restauranter, kaffebarer og gårdbutikker. Langs Lelångsøen og Dalslands kanal kan du se på både passagerbåde og fritidsbåde, der glider forbi. At være vidne til vandmasserne, der strømmer ind i 19. og 20. slusestation mellem Billingsfors og Bengtsfors, er en fantastisk oplevelse.

Måske har du lyst til at tage en tur på kanalen ombord på passagerbådene M/S Dalslandia eller M/S Storholmen? Stå af ved Håverud, og tag toget tilbage. Du kan også prøve kanosejlads, så cykler du bare videre til Bootshaus, hvor du kan leje alt udstyr med eller uden guide.

Photographer: Christiane DIetz

Tjek kulturcentret Not Quites banebrydende udstillinger. Her kan du også fylde energidepoterne op på deres café og bistro eller shoppe friskbagt hos stenovnsbageriet Brukets Godaste.

 

Oplev Ronja Rövardotters hjemegn

Vælger du etape 4 fra Lennartsfors til Bengtsfors, cykler du i området, hvor dele af filmen Ronja Rövardotter er optaget, noget du vil forstå, når du ruller gennem de vilde skovhekses troldeagtige skove. I Edsleskog, et knudepunkt for mange vandre- og cykelstier, kan du besøge udgravningerne af Edsleskogs gamle kirke. Benyt lejligheden, og nyd udsigten over Edslansøen ved Edsleskogs Wärdshus. På vej til Edsleskog passerer du naturreservatet Bräcke Ängar, et kulturlandskab med en unik flora og fauna, der er værd at udforske. 

Photographer: Tony Ryman

Gå ikke glip af Dalslands højeste top, Baljåsen (302 meter over havets overflade). Der er en fin vandresti op til toppen.   

 

Hyggelig overnatning i naturskønne omgivelser

Det er vigtigt at spise og sove ordentligt under cykelturen. Unionsleden er opdelt i passende dagsetaper, og der er som regel steder at holde spisepauser ved, ellers kan du helt sikkert få en god madpakke med, fra hvor du har overnattet. Baldersnäs Herrgård ligger på den grønne halvø i Laxsjön. Her kan du nyde lokale specialiteter baseret på årstidens råvarer med en storslået udsigt over parken, der går tilbage til det 18. århundrede. 

Photographer: Jonas Ingman

Du kan bo centralt på First Hotel Bengtsfors eller i et landligt kulturmiljø på Villa Weidling B&B, STF Vandrarhem Gammelgården, Edsleskogs Wärdshus eller Nordic Refuge. Vil du falde i søvn til bølgernes stille kluk, kan du booke et ophold hos Bootshaus eller Dalslands Stugbåtsuthyrning

 

5 steder du ikke må gå glip af langs Unionsleden

  1. Halmens hus, Bengtsfors - Nordens eneste halmmuseum med Dalslands bedste udsigt.

  2. Oplev naturen i kano, Bengtsfors - Lej en kano ved Silverlake, og oplev Dalsland fra vandet.

  3. Baldersnäs Herrgård, Dals Långed - Oplev naturen, bo bekvemt og spis godt på en af ​​Dalslands fremmeste restauranter, Öjentorps køkken.

  4. Villa Weidling, Fröskog - Hyggeligt B&B med vandrestier rundt om hjørnet. 5 minutters cykeltur fra Fengersfors.

  5. Not Quite, Fengersfors - Papirfabrik som er blevet kulturcenter. Udstillinger, bistro, bager og butik.

 

Navnet Unionsleden

Du undrer dig måske over, hvorfor stien blev navngivet Unionsleden? Stiens navn kommer af, at Sverige og Norge mellem 1814-1905 var en fælles union. Unionen blev indgået i Moss og afsluttet i Karlstad ligesom cykelstien.

 

Book en cykelferie langs Unionsleden

 Herregård og cykling

Baldersnäs Herrgård, Dals Långed 

En dejlig cykeltur langs Unionsleden med morgendukkert, morgenmad, en dejlig cykeltur til Not Quite og en 5-retters menu, der venter, når du kommer tilbage.

  • Pakken indeholder: Overnatning, morgenbuffet, kaffe og kage, flerretters menuer.
  • Gå ikke glip af: Stop ved Dalslands Aktiviteter, og test deres trætopsbane. 

Læs mere og book

 

Hyggelig cykelweekend i Dalsland

First Hotel, Bengtfors 

Overnat en eller to nætter på komfortable hotelværelser på First Hotel Bengtsfors, nyd god mad i restauranten og oplev Dalslands smukke natur fra cykelsadlen. 

  • Pakken inkluderer: Overnatning, morgenbuffet, madpakke, 3-retters middag, cykelkort, adgang til sauna, fitnesscenter og udendørs pool.
  • Gå ikke glip af: Besøg Halmens Hus 

Læs mere og book

 

Find flere cykelruter i Vestsverige

Fakta om Unionsleden

Længde: 350 km fordelt på 7 etaper mellem Moss i Norge til Karlstad i Sverige 

Underlag: Meget lidt trafikerede og asfalterede småveje, grusveje og cykelstier. Kortværktøjet giver dig god information om både underlaget og niveauforskelle. 

Tidsforbrug: Unionsruten er opdelt i syv dagsetaper. 

Moss - Askim, 45,5 km
Askim - Töcksfors, 57 km
Töcksfors - Lennartsfors, 41 km
Lennartsfors - Bengtsfors, 46 km
Bengtsfors - Edsleskog, 42,8 km
Edsleskog - Borgvik, 60 km
Borgvik - Karlstad, 60 km 

Værd at vide: Bær altid cykelhjelm, vis hensyn i trafikken og tag tøj på efter vejret. Udvalget og afstanden mellem tjenester som butikker, caféer og restauranter varierer (flere af overnatningsstederne tilbyder madpakker, som du kan tage med). Medbring en vandflaske og noget at spise, hvis energien bliver lav. Et reparationskit med værktøj og ekstra slange, hvis du får en punktering, er godt at have med. 

Afmærkning: Unionsleden er markeret med røde skilte med teksten "Unionsleden" på. 

Sværhedsgrad: Varieret sværhedsgrad. 

Start og mål: Ruten går mellem Moss og Karstad. Du bestemmer selv, hvor du vil starte og slutte. Du kan fx vælge at cykle mellem to overnatningssteder eller tage enkeltetaper. 

Cykelkort: Se et digitalt kort over Unionsleden, eller download GPX-filen

Unionsleden.com

Contact information