The beautiful fairway at Lysegårdens Golfklubb.

Photographer: Lysegårdens Golfklubb

Lysegårdens Golfklubb

Glæd dig til golfspil i kuperet terræn og ikke mindst til banens signaturhul – hul 13 – hvor du mødes af Vestsveriges største vandfald.

Banebeskrivelse

Der er golfoplevelser, der efterlader et særligt minde, hvor natur og golf går op i en højere enhed. Den slags er der flere af på Lysegårdens Golfklubs 18-hulsbane. Signaturhullet er hul 13, der indrammes af et fantastisk vandfald – Vestsveriges største. Et andet mindeværdigt hul er hul 4 – et kort par 3 hul, som giver en eminent udsigt over området. Greenen ligger langt, langt nede og indikerer, at hullet er etableret naturligt i det oprindelige landskab.

A birds-eye view over Lysegårdens Golfklubb.

Photographer: Lysegårdens Golfklubb

I det hele taget spiller naturen og det bakkede landskab en stor rolle på banen, som man får et fantastisk godt overblik over fra det højt beliggende klubhus. Banen blev etableret i 1966 med 18 huller, hvoraf nogle er placeret i en åben parkbane, mens andre, relativt smalle huller, går gennem skoven og ligger i læ for vinden. Flere af hullerne er korte, og derfor egner banen sig fint til nybegyndere. En række vandhazarder giver dog også udfordringer til de mere erfarne spillere og er altså en bane, der appellerer til flere typer spillere. Anlægget har i alt 27 huller, da der også er en 9-hullers pay and play-bane.

A golfer at Lysegårdens Golfklubb is taking a break in the outdoor restaurant.

Photographer: Lysegårdens Golfklubb

Miljø og træningsfaciliteter

Lysegårdens Golfklub har rigtig fine træningsområder, hvor teknikken kan blive pudset af, eller nye finesser kan blive indøvet. Der er en stor driving range samt et område med både putting green, chipping green, to greens til indspil og to greenbunkere. Derudover også to fairwaybunkere. Juniorer og nybegyndere kan begynde på den lille bane med fire korte huller lige ved siden af træningsområdet.

Overnatning

Lysegårdens Golfklub har mange greenfee-gæster hvert år, og klubben har indgået en række aftaler med nærliggende hoteller. En af mulighederne er at overnatte på Thorskogs Slot og kombinere golf- og slotsferien. Blot ti minutters kørsel fra golfbanen ligger dette slot, der bare emmer af historie – den norske kong Haakon Haakonsson mødtes her med Birger Jarl i 1249 for at aftale evig fred mellem Norge og Sverige.