({{search.Data.length}} results)
{{settings.Localization.Data.SearchResult.EmptySearchResultSuggestion}}
Pilane

Photographer: Roger Borgelid

Guide: Vestsverige for børn

Børn bliver nemt revet med af den gode stemning, som indfinder sig, når familien er sammen om oplevelser. Ikke mindst hvis de indebærer noget med vand, dyr eller simpelthen en god historie. Vi guider dig til spændende aktiviteter, som børnene selv ville pege på, hvis de fik lov at planlægge jeres tur til Vestsverige.

 

Imponerende fæstninger

Vestsverige giver jer eventyr og historisk action på tre unikke fæstninger. På Karlsborgs fæstning, blev der passet godt på den svenske guldreserve i 1800-tallet. I dag kan børn være med i jagten på en forsvunden skat. På den lille skærgårds-ø, Marstrand, troner fæstningsanlægget Carlsten, her kan familien få en fængslende oplevelse ved at overnatte på soldaterhotellet. Middelalderborgen Bohus fæstning har været under belejring hele 14 gange. I dag er her ganske fredeligt, men ikke desto mindre masser af oplevelser for børn og voksne.

Photographer: Three Piece Media

Skara Sommarland

Skara Sommarland er Skandinaviens største vandland og har underholdningsgaranti for alle aldre. Skara Sommarland åbner hver sæson op for mere end 45 forlystelser og her er det langt fra alle der forgår i vandet. Skara har nemlig alt fra de helt vilde vandrutsjebaner til hyggelige karruseller, svævebaner og skattejagt for de mindste. Så tag familien med til en hyggelig dag i det eventyrlige sommerland. Og hvis ikke i kan nå det hele på én dag, er der overnatning både på hotel og camping i sommerlandet. 

Photographer: Peter Alendahl

Arena Skövde

Arena Skövde er det man på svensk kalder et eventyrbadeland. Det store indendørs forlystelsespakkede vandland har flere gange vundet priser som ”Sveriges bedste badeland” og ”Årets turistmål”. Det er derfor ikke for sjov, når stedet lover dig og familien den perfekte ferie med badevejrs garanti. I Arena Skövde er der noget for alle aldre og niveauer. Prøv f.eks. rutsjebanerne Magic Hole og Black Hole eller kast dig ud i den hurtigste af dem alle, Turbo, der med sine 975 L. vand i sekundet sender dig afsted med sådan en fart, at du må få vennerne til at tage tid. Så tag familien en uforglemmelig badeferie.

Dyreparker

Ulv, sneleopard og den sibiriske tiger er dyr, du ikke møder hvor som helst. Men det gør du i dyreparken Nordens ark ved Åby herregård nord for Gøteborg. Dyreparken er et populært udflugtsmål med over 80 af verdens truede dyr. Som en grøn oase i byen ligger Borås Dyrepark, der primært er en zoo for de store afrikanske dyr og de vilde nordiske dyr. Det vil sige, at I her møder elefanter, giraffer, næsehorn og slanger såvel som bjørne, elge og sæler – hver i så naturlige miljøer som muligt.  I Falköping har Wrågården lagt det traditionelle landbrug om til en oplevelsesgård  med masser af aktiviteter.

Photographer: Jonas Ingman

Puls og adrenalin

Upzone adventurepark i Borås kan I komme højt op i de fire klatrebaner i trætoppene. Op til 11 meter oppe kravler I rundt i net, passerer balancebomme, svinger jer frem – og suser gennem luften i en svævebane. Banerne har forskellige sværhedsgrader, så det er muligt at begynde allerede, når man er stor nok til at få en sele om livet og kan finde ud af sikre sig selv med karabinerne. Pulsen kommer op, adrenalinen pumper – og selvtilliden vokser i takt med, at I kommer rundt på banen.

Sov sjovt med børn

Hvorfor ikke lade overnatningen være en oplevelse i sig selv? På Karlsborgs Camping kan I krybe ind i et træstub og putte jer for natten. Stubbene er indrettet med kringlede detaljer, præcist som et barn kan forestille sig en hyggelig troldestue. Tag en overnatning i elg- og hjorteparken Wrågården Bed & Breakfast, hvor I bliver indkvarteret i en elg. Ja, den er god nok: en hytte formet som en elg. Vil du hellere bo i en Karl Johansvamp eller i den giftige fluesvamp? Ved Norrqvarn Hotell & Konferencecenter er der bygget to fantastiske svampe, som hele familien kan bo i.