Skioplevelser i Vestsverige

I Vestsverige finder du tre forskellige skidestinationer, hver med sin egen charme, hvor du kan kombinere fartfyldt alpint skiløb med fredfyldt langrend. Her venter også hyggelige overnatningssteder, gode restauranter og masser af oplevelser uden for pisterne – fra spa og bad til kultur og familieaktiviteter.

Alle tre ligger blot 1–2 timers kørsel fra Göteborg og omkring 4 timer fra København.

Inden din rejse, husk at tjekke snestatus og åbningstider.

Ulricehamn

Ulricehamn – et snesikkert paradis tæt på Danmark

Takket være det kuperede og snesikre terræn er Ulricehamn blevet en af Sydsveriges mest populære vintersportdestinationer. Her finder du langrend i Lassalyckan og alpint skiløb hos SkiBikeHike. Uanset om du er nybegynder, træner på højt niveau eller vil tage børnene med på deres første skiferie, er du velkommen i byens to komplette vintersportsområder.

 

Alpint skiløb alle - fra begyndere til fartglade

SkiBikeHike byder på skiløb for alle niveauer – fra de første sikre sving til fart på blå og røde pister. Snowparken har hop og rails til både ski og snowboard.

  • 8 pister og 7 lifter
  • Pister i forskellige sværhedsgrader, inklusive blå og røde
  • Snowpark med hop og rails
  • En behagelig børnepiste med rullebånd til de mindste
  • Skileje og sportsbutik
  • Restaurant, varmestue og grillpladser

 

Langrend i verdensklasse 

På Lassalyckan, kun 2 km fra Ulricehamns centrum, er der skiløjper, som passer til alle slags skiløbere – lige fra eliteudøvere til børnefamilier.  

  • Officielt Vasaløbs-center
  • Spor i varierende sværhedsgrader
  • 6 langrendsløjper, elljus og kunstsne
  • Udlejning af udstyr og omklædningsrum
  • Grillpladser langs sporet 
  • Restaurant og overnatning på Hotell Lassalyckan

Rejsetid 

Afstand fra Göteborg: ca. 1 time 

Afstand fra København: ca. 4 timer 

 
 

Billingen Skövde

Billingen Skövde – vinterferie med alt samlet ét sted

På det smukke plateaubjerg Billingen finder du en af Sydsveriges mest alsidige vinterdestinationer. Her ligger alpinbakken, langrendssporet og skøjtebanen side om side, og området er et officielt Vasaløbscenter med nogle af de bedste langrendsspor i det sydlige Sverige. Billingen ligger i Skövde, kun tre kilometer fra det hyggelige byliv i centrum.

Alpint skiløb – perfekt til hele familien

Billingens alpine område passer godt til begyndere og familier. Her er:

  • 1 nedfart
  • 2 lifter
  • Funpark
  • Skileje i Billingecenter
  • Restaurant og varmestue
  • Kælkebakke
  • Overdækket skøjtebane tæt på

Langrend i topklasse

Billingen byder på langrendsspor for alle niveauer, fra motionister til eliteløbere.

  • Officielt Vasaløbscenter
  • 10 langrendsspor
  • Elljus og kunstsne
  • Langrendsinstruktører
  • Omklædningsrum, sauna og dusch
  • Grillpladser og hyggelige pauserum

Billingecenter

I hjertet af området ligger Billingecenter hvor du finder – café, restaurant, ski- og skøjteudlejning, omklædning, sauna, varmestue og en overdækket skøjtebane. Her kan familien dele dagen, uanset om nogen vil køre langrend, stå på ski, tage en tur på skøjter eller suse ned ad kælkebakken.

Byliv og badeland tæt på

Kun få minutter nede ad bjerget venter Skövde – en hyggelig svensk by med shopping, caféer og restauranter. Og glem ikke Arena Skövde, et af Sydsveriges bedste eventyrbade – perfekt til en sjov dag udenfor sneen. 

Planlæg din tur til Billingen

Overnatning

Rejsetid

Afstand fra Göteborg: ca. 2 timer

Afstand fra København: ca. 4,5 timer 

 

Mösseberg Falköping

Hyggelig vinterferie for hele familien på Mösseberg

Mössebergs skisportssted ved Falköping finder du den perfekte vinteroplevelse for børnefamilien. Her ligger et overskueligt skisportssted med lette pister og fire alpine nedfarter med fire lifter, fine langrendsspor i varierende længde og sværhedsgrad samt masser af plads til leg, kælk og en hyggelig pause - alt sammen tæt på byen.

Alpint skiløb – trygt og familievenligt

Mösseberg er et oplagt sted til børnenes første skiløb og for alle, der vil have et roligt og trygt skiområde.

  • 4 nedfarter
  • 4 lifter
  • Børnevenlige og lette pister
  • Skileje
  • Café og varmestue

Langrend i varieret terræn

Her finder du spor, der passer til både begyndere og motionister.

  • 6 langrendsspor
  • Elljus og kunstsne
  • Roligt terræn – perfekt til familier
  • Gode muligheder for pauser og leg undervejs

Når skiløbet er slut, begynder oplevelserne

Oplev mere end blot skiløb på Mösseberg ved Falköping. Tag familien med til  Odenbadet og nyd bade- og vandleg hele dagen. Udforsk videnskab på  Dalénium Science Center  med interaktive eksperimenter. Og mød elge, bisoner og hjorte på  Wrågården – en naturoplevelse uden lige.

Planlæg din tur til Mösseberg og Falköping

Overnatning

Rejsetid

Afstand fra Göteborg: ca. 1,5 time 

Afstand fra København: ca. 4,5 timer 

Flere vinteroplevelser

I Göteborg og Vestsverige kan du nyde skønne spa-oplevelser, vintervandring, skiture og malerisk smuk overnatning.