Ulricehamn
Ulricehamn ligger i Vestsverige kun 1 times fra Göteborg. Når man rejser fra Danmark, er det muligt at være på ski i Ulricehamn på under fire timer. Der er gode muligheder for både langrendsløb og alpint skiløb.
På ski i Ulricehamn
Ulricehamn Skicenter er et af de bedste og mest populære steder for vintersport i det sydlige Sverige. Her kan du stå på ski i et komplet vintersportsanlæg med otte pister og gode skiaktiviteter for hele familien. Områdets otte pister er i varierende sværhedsgrad, så der både er noget for nybegyndere og garvede skientusiaster. Børnene har deres helt egen bakke, hvor de kan øve sig i fred for de ældre skiløbere. Der er også en funpark for vovehalsene. Læs mere om Ulricehamn Skicenter her.
Inden din rejse, husk at tjekke snestatus og åbningstider.
Områdets otte pister er i varierende sværhedsgrad, så der både er noget for nybegyndere og dem med flere skiferier i benene. Børnene har deres helt egen bakke, hvor de kan øve i fred for de større skiløbere. Det bliver helt gratis for børn at benytte børnområdet, og der bliver bygget tilskuerpladser med læ mod vinden til forældrene, så de kan følge børnenes fremgang og glæde. Der anlægges en ny grillplads og kiosk, og området får det, som nogle gange er det vigtigste på en børnebakke – et toilet. Og så er der selvfølgelig også en funpark for vovehalsene.
Photographer: Emma Ekstrand
Lassalyckan - På langrend i Ulricehamn
Ulricehamn er et af Sydsveriges førende skisportssteder med et certificeret Vasaløbscenter for langrend. Lassalyckan i Ulricehamn ligger ca. 8 minutter fra Ulricehamns centrum, og her kan du finde løjper, der passer til alle typer langrendsløbere – lige fra eliteudøvere til børnefamilier.
Photographer: Emma Ekstrand
Skianlægget råder over Nordeuropas mest moderne kunstsnesanlæg med 3,5 km belyste spor af international klasse, som er tilgængelige fra december til marts afhængig af vejrforholdene. Kunstsnessporene kompletteres af en masse forskellige spor med natursne på 5 til 15 kilometer. Lassalyckans tre løjper er praktisk forbundet på dele af ruten. Her kan deltagere i Vasaløbet og andre skientusiaster træne deres langrendsteknik i kvalitetssikrede træningsmiljøer året rundt. Samtlige løjper kan benyttes til både skate- og klassisk skiløb. Her er også gode muligheder for pauser med lidt varmt at drikke. Lassalyckan har derudover omklædningsrum og sauna for alle, og ved områdets fem rastepladser kan I tænde op og grille pølser eller bare nyde den medbragte madpakke.
Book en skilektion hos Lassalyckan - officielt Vasaløbscenter, og få finslebet formen.
Overnatningsmuligheder i Ulricehamn
Der er masser af gode overnatningsmuligheder, når du er på skiferie i Ulricehamn. Her finder du nemlig både campingplads, hotel, bed and breakfast og vandrehjem. Læs mere om alle Ulricehamns gode overnatningsmuligheder.
Kun få minutter fra de velpræparerede pister ligger Ulricehamn by. En hyggelig, lille købstad, der stammer helt tilbage fra 1400-tallet. Her kan skituren kombineres med shopping og cafébesøg med kaffe og en ægte svenske kanelbuller. Snyd heller ikke dig selv for en gåtur ved Åsundens strandpromenade, hvor Ulricehamns Kallbadshus ligger betagende smuk som et ægte, svensk vinterpostkort. Læs mere om alle Ulricehamns gode overnatningsmuligheder.
Photographer: Sune Broman
Ulricehamn - vært for World Cup i langrend
Ulricehamn har været vært for VM i langrend i 2017, 2019 og 2021. Vil du også gøre dig som verdenseliten i langrend? Så prøv de bedste langrendsløjper i Ulricehamn!
Aktiviteter i Ulricehamn
Vil I have en pause fra skiaktiviteterne, kan I altid spænde skøjterne på, pakke madpakken i rygsækken og begive jer ud på nogle af søerne i området. På Lassalyckan er der også en indendørs skøjtebane. Isfiskeri er en anden populær aktivitet for mange i vintermånederne, og med 17 forskellige søer at vælge imellem er udbuddet af fiskeri og andre muligheder ganske varierende. Andre aktiviteter som findes på destinationen, er bowling, svømmehal, ridning på islandsheste og meget mere. Læs mere om de forskellige aktiviteter her.
Photographer: Rolf Zetterberg
Mere information
Læs mere om Ulricehamn og book din tur på:
ulricehamnsturistbyra.se, uc-skidcenter.se eller lassalyckan.se