({{search.Data.length}} results)
{{settings.Localization.Data.SearchResult.EmptySearchResultSuggestion}}
  • Photographer: Ulricehamns Turistbyrå

Fire forfriskende udendørs badeanstalter i Vestsverige

Har du prøvet den hotte trend med vinterbadning? Vi har listet fire fantastiske udendørs badeanstalter i Vestsverige, hvor du kan nyde forfriskende bade i kombination med omklædningsrum og saunaer.

 

Lysekils Badeanstalt

Badeanstalten i det centrale Lysekil er flittigt besøgt af både Lysekils beboere og turister og har været det siden begyndelsen af begyndelsen af 1900-tallet, hvor den blev bygget. Man sagde, at det salte havvand uden for Lysekil skulle have en helbredende effekt, og Lysekil blev hurtigt et populært sted for badeglade gæster.
 

Photographer: Viktoria Drottz

I dag er det en af Vestkystens bedst bevarede udendørs badeanstalter. Herre- og dameafdelingen har separate indgange. Her er også sauna, der er åben for alle, der har købt billet. Velkommen til en oase midt på Vestkysten!
 
 

Saltholmen Badeanstalt

Leder du efter en udendørs badeanstalt nær Gøteborg? Saltholmens badeanstalt med sauna finder i det vestlige Göteborg, lige hvor fastlandet bliver til skærgård. Her er der både klipper, sandstrand, træterrasser og græsarealer – perfekt til en udflugt. Anstalten har en dame- og en herreafdeling samt et område til fællesbadning.

Photographer: Annelie Pompe

Saunaen har særlige åbningstider og er inkluderet i entréen om sommeren. Medlemmer kan også bruge saunaen om vinteren mod et ekstra gebyr. Badeanstalten drives af foreningen Kallbadhusets Vänner Saltholmen.

 
 
 

Ulricehamns Badeanstalt

Få byer i Sverige kan nok prale af at have så statelig en badeanstalt, som Ulricehamn har. På høje søjler rejser to smukke tårnbygninger sig ud over søen Åsunden. Huset, der nås fra en lang badebro fra stranden, er med sin centrale beliggenhed synligt fra en stor del af Ulricehamn.

Photographer: Ulricehamns Turistbyrå

Badeanstalten i Ulricehamn, som har herre- og dameafdelinger, har åbent hele året rundt. Her er sauna, og det er muligt at booke massage og behandlinger hos salon Mitt i sjön. En god mulighed, hvis du vil kombinere spa med vinterbadning.

 
 
 

Strömstads Badeanstalt

Den nuværende udendørs badeanstalt i Strömstad blev indviet i 2005, men badetraditionen i området er meget ældre end som så. Allerede i 1700-tallet lå der en badeanstalt ved Bojarkilen, lidt nord for byen. I løbet af 1800-tallet blev der bygget et nyt hus til udendørs bade i den sydlige havn. Nutidens badeanstalt finder du langs promenaden på et næs midt i det centrale Strömstad, lige over for kajen, hvorfra Koster-bådene afgår.

Photographer: Kristina Gillerstedt


Badeanstalten har sauna, og over den indendørs pool er der en virkelig skøn solterrasse. Det er også muligt at leje saunaen til private grupper.
 
 
 
 

Ofte stillede spørgsmål og svar om vinterbadning

 

Hvad er en udendørs badeanstalt?

En udendørs badeanstalt er et badeanlæg, der gør det mere sikkert at bade i havet eller i søer. Udendørs badeanstalter er ofte simplere bygninger, der er sat op på strande, klipper eller ude i vandet for at muliggøre badning uden at skulle bekymre sig om store bølger eller strømme fra det åbne vand. Badeanstalter begyndte at blive bygget i Sverige i begyndelsen af 1800-tallet.
 

Hvordan fungerer en udendørs badeanstalt?

Mange badeanstalter er åbne for offentligheden og gratis, men der er også dem, hvor du skal betale entré eller være medlem for at bruge for eksempel omklædningsrum og saunaer. Find ud af, hvad der gælder, der hvor du vil bade.
 

Hvem ejer en badeanstalt?

Nogle badeanstalter er kommunale, mens andre drives af private firmaer eller almennyttige foreninger.
 

Hvad er forskellen på en indendørs- og en udendørs badeanstalt?

Udendørs badeanstalter bygges i eller nær naturligt vand udendørs. Indendørs badeanstalter er bygninger med bassiner, der er fyldt med tempereret vand. Ordet indendørs badeanstalt bruges sjældent disse dage, men det er synonymt med det, vi i dag kalder badeanstalter, svømmehaller og vandland.
 

Skal du bade nøgen på en udendørs badeanstalt?

Der er lidt forskellige traditioner og normer. Nogle udendørs badeanstalter går ind for nøgenbadning, mens andre tillader badetøj. Saltholmens badeanstalt er et eksempel på et sted, hvor der nøgenbades. Men i de fleste udendørs badeanstalter bader både mænd og kvinder i badetøj.
 

Hvorfor vinterbade?

Fordelene ved at vinterbade er mange. Det kan styrke immunforsvaret, øge blodcirkulationen og frigive endorfiner, der gør os mere energiske og glade. Det er også en sjov udfordring, som kan give mental styrke. Husk altid at bade sikkert og i selskab med nogen.

 

Vinterbadning i Vestsverige

Den iskolde sundhedstrend med vinterbadning har aldrig været hottere, og de sundhedsmæssige fordele er talrige. Når man som vinterbader træder ned i det iskolde vand, frigives et fyrværkeri af endorfiner i kroppen.