Julemarkeder i Vestsverige
Få en forsmag af svensk jul og julestemning ved at besøge et af de traditionelle markeder i hyggelige byer i hele Vestsverige. Her kan du slentre rundt blandt hyggelige markedsboder, der sælger kunst og kunsthåndværk og forkæle dig selv med lækker julemad.
Julemarked ved Gunnebo Slot og Haver
Mölndal
På Gunnebo Slot er der traditionelt julemarked med svensk kunsthåndværk og mad. Gunnebo Slot er en af Sveriges bedst bevarede 1700-talsmiljøer, smukt beliggende mellem søerne Stensjön og Rådasjön i byen Mölndal, kun en kort tur syd for Gøteborg. Udstillerne finder du i hovedbygningen og de to fløje. Caféen og restauranten er åbne hele dagen, og der serveres også varme drikke og snacks udenfor.
Julemarked ved Gunnebo Slot og Haver
- 18-19, 25-26. november
Se åbningstider her: Gunnebo
Nääs Fabriker
Tollered
Kom og få en forsmag på julen i den første adventsweekend med oplevelser, lækre delikatesser, shopping og aktiviteter. Hele området omkring Nääs Fabriker er kendetegnet ved sans for fine detaljer og en respektfuld bevarelse af den oprindelige charme fra dette tidligere bomuldsspinderi. Det er et livligt sted, der har meget at byde på i form af trendy butikker, hotel, restaurant, café og delikatesseforretning.
Julemarked på Nääs Fabriker
- 2.-3. og 9.-10. december
Se åbningstider her: Nääs Fabriker.
Julemarked på Tofta Herregård
Kungälv
Tofta Herregård ligger cirka 30 minutter nord for Gøteborg, lige uden for Kungälv. Her kan du komme i julestemning i det gamle magasin. Håndværkere og fødevareproducenter fremviser og sælger deres lækre produkter. Her finder du for eksempel keramik, træværk, smedejernsvarer, sølvsmykker og forskellige tekstilprodukter. Er du madinteresseret, kan du købe sennep, marcipan, forskelligt syltetøj og marmelade, vildtkød, hjemmebagt brød og meget mere. I underetagen finder du en julecafé med lækre hjemmebagte kager, sandwich, lettere anretninger og ægte julestemning. For børn er der ponyridning som en hyggelig aktivitet.
Julemarked på Tofta Herregård
• 3.-4., 9.-10. & 16.-17. december
Se åbningstider her: Tofta Herrgård.
Julemarked på Nordens Ark
Hunnebostrand
Er familien til mere end julemad og hestevognskørsel, kan man tage på juleudflugt til Hunnebostrand, som ligger cirka 1,5 time nord for Gøteborg. Her ligger Nordens Arks natur- og dyrepark, hvor der udover duften af gammeldags jul, er en stor natur- og dyrepark med truede dyrearter fra hele verden. Alt fra gamle skandinaviske racer til vilde dyr og eksotiske arter fra den nordlige halvkugle. 2. december er er der også et hyggeligt julemarked med julesange, juletræsdans, besøg af julemanden, juletræer, kunsthåndværk og andet godt. I caféen forkæles man af et lækkert julemåltid og den traditionelle svenske juledrik, glögg.
Julemarked på Nordens Ark
• 2. december
Se åbningstider her: Nordens Ark.
Julemarked på Baldersnäs Herrgård
Dals Långed
Baldersnäs Herrgård ligger i smukke omgivelser ved søen Laxsjö, nær Dalsland-kanalen i hjertet af Dalsland, omkring 2 timer i bil fra Göteborg. I weekenden den 2.-4. december vil du kunne besøge deres klassiske herregårdsjulemarked, med alt fra sølvarbejde, stråhåndværk, træværk, tekstiler og uldprodukter til hånddyppede stearinlys, glaskunst, keramik og dukker. Der er mulighed for at købe mange julespecialiteter og nyde julens lækre dufte, når de håndværksmæssigt dygtige fødevareproducenter vil friste med vildtpølser, ostekager, marcipanpynt og andre lækkerier, alt sammen lavet med kærlighed.
Julemarked på Baldersnäs
• 8.-10. december
Se åbningstider her: Baldersnäs Herrgård
Skærgården ved adventstide
Hönö Klåva
Du finder et hyggeligt julemarked i Klåva på øen Hönö i Gøteborgs skærgård i den første weekend i advent. Her kan du snuse rundt i de julepyntede butikker, besøge håndværksboderne og beundre julelysene, der er hængt op i den smukke havn. Du kan nemt komme til Hönö Klåva med offentlig transport fra centrum af Gøteborg.
Julemarked i Klåva
• 2.-3. december
Se åbningstider her: Hönö Klåva.
Mad og pynt på Falbygdens Ost
Falköping
Folk kommer til Falbygdens Ost fra nær og fjern for at opleve den dejlige stemning og købe ost, delikatesseprodukter og julepynt. De fleste besøgende bestiller også bord i restauranten for at prøve den populære ostebuffet eller få en kop kaffe med friskbagt kage.Smag gerne ostene, inden du køber, så du er sikker på, at du er tilfreds med årets juleost.
Julemarked på Falbygdens Ost
• 10. oktober - 23. december
Se åbningstider her: Falbygdens Ost
Traditionelt julemarked på Karlsborg Fæstning
Karlsborg
Nyd julestemningen på Karlsborg Fæstning. Fæstningen vil være fyldt med ægte håndværk og lækker mad, og i kirken kan du lytte til smuk musik.Museet vil være åbent hele dagen, og i fæstningsgården kan du få noget skønt at spise i det gamle soldaterkvarter.
Julemarked på Karlsborgs Fæstning
• 9. december
Se åbningstider her: Karlsborgs Fæstning
Charmerende julemarked i Hjo
Hjo
Hjo er en smuk by med traditionelle svenske træhuse ved søen Vättern. Besøg Hjos julemarked – et dejligt lille marked i et charmerende bymiljø – i den første weekend i advent.Dagen byder på masser af julestemning og et traditionelt marked med kunsthåndværksboder, ride- og hestevognsture, julemusik, juledukkert i Vättern, julemad, julehygge og meget mere.
Julemarked i Hjo
• 2. december
Se åbningstider her: Visit Hjo
Julemarked på Sundsby Gods
Sundsby, Tjörn
Velkommen til det stemningsfulde julemarked i historiske omgivelser ved Sundby Gods. På godsets julemarked finder du alle de herligheder, der hører julen til.I parken og i de indendørs lokaler finder du kunsthåndværk i blandt andet uld, læder, strik, filt og quilt. Og selvfølgelig julepynt, stearinlys, kranse, smykker, brugskunst, keramik og alt det gode ved julen. Køb lækkert syltetøj, gløgg, most, sild, brød, ost, sennep, marcipan og meget, meget mere.De yngste besøgende kan ride på ponyer, hilse på julemanden og se musikteater med Big Wind, der opfører – ”Blomsternes vals i vinterdragt” både lørdag og søndag kl. 12 og 14.
Julemarked på Sundsby Gods
• 18. - 19. november
Se åbningstider her: Sundsby Säteri
Julemarked i Liseberg
Gøteborg
Med en halv million årlige besøg er forlystelsesparken Liseberg Sveriges mest populære julemarked. Og det er ikke så sært. Det er et virkelig magisk sted for alle aldre, især i de koldeste måneder, hvor hele parken forvandles til et smukt vinterlandskab. Her kan du spise på virkelig gode restauranter, møde julemanden og prøve de vinteråbne karruseller.
Julemarked i Liseberg
- 18. november - 30. december
Se åbningstider og køb billetter her: Liseberg
Mere om jul i Vestsverige