-
OPDAG & OPLEV
-
MAD & DRIKKE
Dark-overlay
Kategorier
-
OVERNATNING
Göta kanal har en af Sveriges mest populære cykelstier. Her cykler du ad den gamle bilfri træksti langs kanalen. Det er tæt mellem de små landsbyer, så en kaffe- eller frokostpause er aldrig langt væk. Cykler kan lejes flere steder, og du vælger selv, om du vil lave en kortere cykeltur eller en flerdagstur med overnatning.
For børnefamilier, der har lyst til en Sverigestur, er Göta kanal det perfekte feriemål. Her kan du kombinere behagelige og lette cykelture med bademuligheder, leg og iscaféer. Glem ikke at stoppe en gang imellem for at klappe kanalens får.
Hvert år glider tusindvis af fritids- og kanalbåde gennem Göta kanalen og dens 58 sluser. Det er meget hyggeligt bare at sidde lidt ved kanalen og se alle bådene glide forbi, og selvfølgelig se hvordan sluserne virker.
Ønsker du at gå ud på et længere vandreeventyr, kan vandreruten Biosfärleden varmt anbefales. Den starter i Mariestad, og vil du gå hele vejen til Läckö Slot, er det i alt 130 km. Men det er selvfølgelig også muligt at lave kortere etaper. Bjerget Kinnekulle er med sin unikke natur en af de mest populære etaper.
I kort afstand fra Sjötorp, hvor Göta kanalen går over i søen Vänern, ligger de to øer Torsö og Brommö. Her kan du vandre i et terræn, der minder meget om den svenske vestkyst - med klipper, klitter og klart blåt vand. Brommöleden (Brommöstien) er perfekt til en skøn dagstur!
Havnebyen Mariestad er virkelig et besøg værd. Området omkring domkirken hører til et af Sveriges ti bedst bevarede bycentre med bygninger fra 1700- og 1800-tallet. I kort afstand fra Den Gamle By er der en vandresti ude på Ekudden, - et rigtig smukt område!
Er der noget, der er rigeligt af langs Göta Kanal, er det kaffesteder, - fra små iskiosker til hyggelige caféer og konditorier. Tre steder du ikke bør gå glip af er Hajstorps Slusscafé, Café Visthuset og Norrqvarn Hotell.
Ønsker du en uforglemmelig overnatning, så besøg Norrqvarn Hotels seje troldestubbe og svampe. Andre fine overnatningssteder er for eksempel Hotell Victoria, Lugnåsbergets Ekohotell, Hotell Vänerport og First Camp Ekudden.