({{search.Data.length}} results)
{{settings.Localization.Data.SearchResult.EmptySearchResultSuggestion}}
Cross country skiing in Falköping

Photographer: Johan Lindwert

Falköping

Ca. 4,5 timers kørsel fra København, og under 2 timer nordøst for Göteborg, ligger det mindre og hyggelige skisportssted Falköping Alpin. Det lille skiområde hører til blandt de mest snesikre i Sydsverige.

De seneste år har Falköping Alpin været blandt de første, der har kunnet slå strømmen til på områdets lifter, som derefter har fragtet masser af vinterglade skigæster til toppen af Mössebergsbacken.

Thumbnail image

På alpin i Falköping

De lokale ildsjæle, der bestyrer Falköping Alpin, arbejder hele tiden med at skabe det bedste underlag, på de fire pister i Falköping, som spænder fra grøn til rød. Skimulighederne er perfekte for nybegyndere, eller for dem som bare vil prøve formen af uden at skulle rejse alt for langt. På Falköping Alpin er der også mulighed for skiskole, både privat eller i gruppe. 

People playing in the snow.

På langrend i Falköping

Er det din første gang på ski, og har du lyst til at snuse til langrend, så er Falköping en super destination. De har flere forskellige ruter, og du har derfor mulighed for at prøve en tur på langrend samme dag, som du står på alpinski. Langrendssporet med kunstsne er totalt op til 3,7 kilometer langt – afhængig af vejr og kulde. Der laves også flere langrendsspor i forskelige længde, når vejret byder på natursne.

Overnatningsmuligheder i Falköping

På toppen af Mössebergsbacken ligger en lille camping- og hytteby, hvor der er mulighed for overnatning. Hyttebyen ligger over skibakken med en fantastisk udsigt over Falköping. Og fra campingpladsen behøver du kun at gå 250 meter, før du er klar til at spænde skiene på og suse ned ad pisterne. Du kan læse mere om Mössebergs Camping her. Af andre overnatningsmuligheder kan du finde Kurorten Mösseberg eller Hotell Falköping.
Her finder du en liste over alle overnatningsmuligheder i Falköping.