({{search.Data.length}} results)
{{settings.Localization.Data.SearchResult.EmptySearchResultSuggestion}}

Efterårsferie i Göteborg og Vestsverige

Guide til efterårsferiens sjoveste oplevelser og bedste steder at overnatte

Efterårsferien er det perfekte tidspunkt til sjove stunder med familien. Vi har samlet Göteborgs og Vestsveriges bedste oplevelser og pakketilbud med både overnatninger og efterårsaktiviteter for børn i alle aldre.

20 dejlige pakker til efterårsferie med overnatning

Tag familien med på nogle dejlige efterårsdage i Vestsverige. Tag på vandretur i skoven, eller nyd at koble helt af med afslapning og spa eller slå dig løs ved et eventyrbad. Hyggeligt samvær, velvære og et dejligt ophold med hyggelig overnatning. Du finder pakker med alt dette og meget mere her - book dit efterårs familieeventyr allerede i dag.

Efterårsaktiviteter for yngre børn

Klap og kæl med dyr

KLAPPEVENLIGE DYREPARKER. Hvis I vil klappe dyr, kan en tur til minidyreparken på Mösseberg i Falköping anbefales. Her er der både påfugle, høns, bjerggeder, grise, æsler, shetlandsponyer, får og gæs. Et andet godt sted at besøge er Wrågården i Falköping, der har en elgpark og et elghotel. På Nordens Ark finder I alt fra tigre og skildpadder til køer og kaniner. Tag med på det store familieeventyr, hvor I tager med en dyrepasser ud i parken. Og hvis I vil klappe dyrene, der lever under havets overflade, skal I helt bestemt tage et smut forbi Havets Hus.

Vandplaskeri i badeland

SVØMMEHAL. Tag børnene med i vandland til sjove stunder og vandplaskeri. Der er mange muligheder for at tage i svømmehaller og badelande forskellige steder i Vestsverige. Tag en tur til badelandet i Arena Skövde, Nolhaga Parkbad i Alingås eller Vattenpalatset i Lerum eller Åbybadet i Mölndal med både små og store vandrutsjebaner.

 

Oplev en fortryllet verden

HALLOWEEN I BORÅS ZOOPARK. I efterårsferien forvandles Borås Zoo til en magisk Halloween-verden fyldt med græskar og sjove aktiviteter. Her kan du danse med i Simbas Halloween-show, spionere i Bergatingens bolig, lytte til de smukke syngende feer, finde vej i halmlabyrinten, få en ansigtsmaling og selvfølgelig se på alle de spændende dyr i parken. Hyggelig ferie for hele familien!

Spøgelsesvandring, uhyggelige historier og musikquiz

HALLOWEEN CAMP. Årets mest spændende højtid på Hafsten Resort i Uddevalla er Halloween Camp. Her sker der masser af sjove, skræmmende og spændende aktiviteter, såsom spøgelsesklatring i trætopsbanen, Spøgelsesvandring med fakler, hekse og spøgelser, Halloween-krea, musikquiz, god mad og meget mere. Kombiner oplevelsen med at booke overnatning i en hytte eller på campingen.

Græskarrene er tilbage på Liseberg!

HALLOWEEN PÅ LISEBERG. Ja, minsandten, det er igen den tid på året, hvor Liseberg i Göteborg er fyldes med tusindvis af græskar. Udover at nyde forlystelsesparkens hyggelige og lidt skræmmende Halloween-stemning, er der selvfølgelig masser af sjove karruseller og rutsjebaner for parkens mindste gæster. Det er uhyggeligt sjovt!

Alfons Åbergs verden

ALFONS ÅBERGS KULTURHUS. Her kan alle nysgerrige børn og voksne se teater, lege i Alfons Åbergs stue, prøve helikopteren eller udforske alle finurlighederne i Alfons Åbergs verden. Alfons Åbergs Kulturhus ligger i Trädgårdsföreningen, tæt på Göteborgs togstation.

Eventyr for de yngste

6 UDFLUGTSMÅL I BOHUSLÄN. Der er seks udflugtsmål, der skiller sig ekstra ud, hvad angår kreativitet, historie og spændende eventyr. Her kan børnene male med akvarelmaling, klappe dyr, tage på opdagelse eller rejse gennem tiden.

Besøg Skogsmulle

SKOGSMULLERIKET. På Billingen i Skövde finder du det perfekte udflugtsmål for nysgerrige børn. I Skogsmulleriket kan du lære om naturen og gå langs Trollstigen, hvor man kan holde pause ved en af grillpladserne. Hvem ved, måske får I et glimt af Billingetrolden, hvis I går forbi hans hule?

Efterår ved Hornborgasjön

HORNBORGASJÖN. I området ved Hornborgasjön i Skaraborg er der masser af sjove oplevelser for hele familien. Udover at kigge efter efterårstranerne og andre fugle kan du opleve naturen gennem spændende udstillinger. Du kan også tage på skattejagt i området eller låne en taske fuld af opgaver, tips og ting, du kan på bruge til at udforske stedet. Der er også to udkigstårne at klatre op i og nyde udsigten fra.

Efterårsvandring med børnene

VANDRETURE. Her er nogle gode tips til familievenlige vandrestier, du kan opdage dette efterår. Ved Vänga Mosse uden for Borås går man på fine gangbroer. Hofsnäs naturstier er en tilpas lang sløjfe mellem græsgange og egeskov. Doktor Saedens runde ved Kroppefjäll byder på flere fantasifulde og legende øjeblikke. Sundsbyleden (en del af Kuststigen) i Tjörn kommune byder på moderat vanskelig klatring gennem smalle passager og huler.

Find flere vandrestier til dagsture.

Efterårsaktiviteter for større børn

Mountainbike og Pumptrack

KØR PÅ MOUNTAINBIKE. Et eventyr på to hjul er både sjovt og energikrævende. Vi har samlet nogle af Vestsveriges bedste mountainbike-områder for børn. Billingen i Skövde byder både på pumptracks, cykelpark og -ruter. På Lassalyckan i Ulricehamn kan du enten køre på pumptracks eller ad de mange stier. Mösseberg i Falköping har også mange spor og stier. Og på Lagunen Camping i Strömstad er der en sjov cykelpark med grusunderlag.

Eventyr for unge

6 UDFLUGTSMÅL I BOHUSLÄN. Der findes nogle steder i Bohuslän, som er særligt populære blandt de eventyrlystne. Her kan du rejse 3.000 år tilbage i tiden, finde ud af om hajer synker, når de ikke svømmer, eller prøve at skyde med bue og pil.

Børnenes egen lysfestival

LIGHTS IN ALINGSÅS. Når efterårsmørket lægger sig over Alingsås genopstår den årlige lysfestival og de fine lyskilder tændes rundt i byen. Børnene har deres egen del af festivalen kaldet Barnens Lights in Alingsås.

Tag et kig på de spændende dyr

DYREPARKER. Der er flere muligheder for dem, der gerne vil se store, eksotiske og anderledes dyr. På Nordens Ark kan du blandt andet opleve både losser og sneleoparder. Universeum i Göteborg er især kendt for sin tropiske regnskov. Og i det store akvarium i Havets Hus i Lysekil kan du se sømrokker og småplettede rødhajer.

Vandrutsjebaner og strømbassin

BADELAND. Prøv de sjove og hurtige vandrutsjebaner eller tag en svømmetur i strømbassinet. En tur i badeland er noget af det bedste ved efterårsferien. På Åbybadet i Göteborg er der to lange vandrutsjebaner, sauna og spabad samt børnebassin. Nolhaga Parkbad i Alingås byder på flere vandrutsjebaner, blandt andet en hvor man kan køre sammen to personer. Og badelandet i Arena Skövde har noget for hele familien.

Sæt gang i adrenalinen højt oppe i luften

KLATREBANER I TRÆTOPPENE. Flyv afsted i de utrolige svævebaner, balancér på træstammer 10 meter oppe i luften eller kravl i net og sving dig gennem luften i lianerne. Det her er med garanti en aktivitet, som vil få både smil og frygt frem i forældre såvel som børn. Der findes flere klatreparker, blandt andet ved Dalslands Aktiviteter i Dals Långed; Upzone i BoråsUpzone på Billingen i Skövde, Upzone i Skatås i Gøteborg og på Hafsten Resort i Uddevalla.

Spøgelserne indtager Daftö

SPØGELSESOKTOBER PÅ DAFTÖ RESORT. På Daftö Resort uden for Strömstad vil selv den modigste pirat skælve af frygt i efterårsferien. Her venter ansigtsmaling, spøgelseshistorier og spøgelsesgåder. For de modige venter en tur gennem Spøgelseskælderen eller med Spøgelsestoget. Oplev Spøgelsesoktober på Daftö, uanset om du kommer hertil med autocamper, campingvogn eller lejer en hytte på stedet.

Nyhed! Wisdome i Gøteborg

UNIVERSEUM. Store eventyr med 8K-opløsning, kraftfuld ny 3D-teknologi og et lærred, der omslutter dig. Universeums Wisdome tager dig med ud i rummet, tilbage i historien til dinosaurernes æra og til andre steder, som mennesket ellers ikke kan nå.

Creepy sience er tilbage på Universeum

UNIVERSEUM. I fem skræmmende uger - mellem 6. oktober og 5. november - er Universeum fyldt med klistret slim, tørstige blodsugere, vidunderlige havdyr og meget mere. Her kan store og små vovehalse prøve og opleve kemi, fysik, biologi og teknologi i en anderledes form. I efterårsferieugerne fremtryller vi også en bunke aktiviteter, hvor du kan vælge at blive guidet, eller som du kan lave på egen hånd.

Se din frygt i øjnene på Liseberg

HALLOWEEN PÅ LISEBERG. Udover alle de hurtige karruseller og vilde forlystelser, kan du se din frygt i øjnene i flere forskellige spøgelseshuse. Korthuset, Zombie, Skogen, Vinden og skrækhuset 7 er bare et par eksempler. Hvis du tør, kan du endda møde zombier og andre skrækkelige væsner i parken. Halloween på Liseberg er bestemt en oplevelse, du sent vil glemme!

Oplev Gøteborg med Höstpaddan

Turbåd i kanalerne. At sejle med de klassiske Paddan-både er en sjov måde at opdage Göteborg på. Guiden krydrer turen med fun facts på ægte Gøteborg-manér.

Sorte huller, slim og skør videnskab

SCIENCE CENTERS. På et science center er det teknologi og videnskab, der er i fokus. Velkommen til videnskabens forunderlige verden, hvor tingene ikke altid er, som man tror, og hvor tekniske udfordringer får sin forklaring. Universeum i Göteborg er Nordens største science center. I Skövde ligger Balthazar, i Borås kan du besøge Navet, i Trollhättan ligger Innovatum, i Stenungsund finder man Molekylverkstan og i Stenstorp nord for Falköping kan du besøge Dalénium.

Sælsafari og sightseeing

GØTEBORGS SKÆRGÅRD. Kom med på en sælsafari, der bliver et sjovt eventyr for hele familien. Kastor Boat Trips tager jer med på en sejltur i Gøteborgs skærgård, hvor I kan nyde den smukke skærgård og komme tæt på natur og dyreliv. Der er stor chance for at se sæler!

Tag børnene med i spa

FAMILIESPA. Hvem har sagt at spa kun er for voksne? På flere hoteller er der mulighed for, at hele familien kan tage i spa. Blandt andet på, Lundsbrunn ResortVANN i nærheden Munkedal og Tanumstrand Resort i Grebbestad, Smögens Hafvsbad, Strömstad Spa & Resort,  Gullmarsstrand i Fiskebäckskil og Nääs Fabriker og Marstrands Havshotell lige udenfor Göteborg.

.

20 dejlige pakker til efterårsferie med overnatning

Tag familien med på nogle dejlige efterårsdage i Vestsverige. Tag på vandretur i skoven, eller nyd at koble helt af med afslapning og spa eller slå dig løs ved et eventyrbad. Hyggeligt samvær, velvære og et dejligt ophold med hyggelig overnatning. Du finder pakker med alt dette og meget mere her - book dit efterårs familieeventyr allerede i dag.