Glamping - bo skønt midt i naturen
Leder du efter en mere luksuriøs form for camping? Så er glamping måske noget for dig. Her kan du bo tæt på naturen uden at skulle give afkald på nogen bekvemmeligheder. I en glamping-logi behøver du ikke at tænke på soveposer eller stormkøkken, alt, hvad du har brug for, er på stedet, og du kan bare nyde et behageligt ophold midt i naturen.
Glamping med havudsigt
Anfasteröd Gårdsvik, Ljungskile
På kysten midt i Bohuslän, på en skovklædt bjergskråning med den indre skærgård i favnen, ligger Anfasteröd Gårdsvik. På en klippe i den frodige bøgeskov og med en fantastisk udsigt over havet ligger safariteltet. Her kan du bo tæt på naturen med alle bekvemmeligheder inden for rækkevidde.
Bo komfortabelt midt i naturen med udsigt over Göta Kanal
Norrqvarn Hotell & Konferens, Lyrestad
På Norrqvarn kan du få skønne naturoplevelser, men stadig med en følelse af at bo på et komfortabelt hotel. Der er to glamping-telte, der er fuldt udstyret med rigtige senge, spisebord og stole og en terrasse. Teltene ligger langs Göta Kanal, kun få hundrede meter fra hotellet.
Vidunderlig camping ved havet med ekstra komfort
Lagunen Camping & Stugor, Strömstad
Lagunen Camping tilbyder glamping, når den er allerbedst. Et ophold tæt på naturen med ekstra komfort og et dejligt strejf af glamour. Her kan du sove godt i en hyggelig hytte i Wooden Camp eller, hvis du foretrækker det, i et luksuriøst glamping-telt i Canvas Camp.
Camping med alt hvad du behøver
Seläter Camping, Strömstad
Seläter Camping er en hyggelig og rolig familiecampingplads, der ligger få kilometer fra Strömstads centrum. Her kan du vælge at campere ekstra luksuriøst i et af glamping-teltene, der er fuldt udstyret med alt, hvad du har brug for, til et virkelig dejligt ophold.
Glamping-telt der rummer det hele
Kalvs skolhus, Kalv
Kalvs skolhus er et charmerende vandrehjem beliggende i naturskønne omgivelser. Her kan du booke en overnatning i komfortable og luksuriøse glamping-telte, der er fuldt udstyret med dejlige dobbeltsenge, siddepladser, køleskab, køkkenredskaber, grill, havemøbler og hyggelig belysning.
Bo i glamping-telte ved havet i hjertet af Bohuslän
Hafsten Resort, Uddevalla
Tag familien med på et anderledes ophold på Hafsten Resort. Glamping her har det bedste fra begge verdener med ægte komfort, men samtidig i tæt kontakt med naturen. Teltene er velegnede til en hel familie og har to soveværelser og en hyggelig hems.
Bo glampinghytte eller i et svævende telt lige uden for Göteborg
Pevon Ecotourism, Göteborg
Book en vandrepakke med Pevon Ecoturism, og tag ud i Björsjöås vildmark lige uden for Göteborg. Den indeholder alt, hvad du behøver for at få en uforglemmelig oplevelse i naturen. Du kan vælge mellem overnatning i en glampinghytte eller i et telt der hænger i træerne.
Glamping 21 etager oppe
Quality Hotel The Weaver, Mölndal
På Quality Hotel The Weaver kan du opleve glamping i imponerende højde. På terrassen på 21. etage kan du bo i fine Glamping-telte. På samme etage er der adgang til brusebad og toilet. Morgenbuffet er inkluderet, og der er adgang til fitnesscenter og 24-timers service.
Camping i et træ
Villa Bro, Brastad
Forlad den mosdækkede skovbund, tag stigen op til træteltet, og lad løvet og stjernehimlen være dit tag. I et telt i ca. tre meters højde får du en fantastisk naturoplevelse med udsigt i fugleperspektiv og overraskende god komfort. Morgenmaden serveres på Villa Bro, som ligger en kort gåtur derfra, hvor der også er adgang til bad og toilet.
Bo i et luksuriøst glamping-telt eller i en træhængekøje
Maplelake Adventure, Tidaholm
Bo midt i vildmarkseventyret i det smukke Hökensås i Tidaholm. Du kan enten vælge mellem at sove i den frodige lund eller blive ét med naturen i en hængekøje i træet. Du kan også booke et luksuriøst glamping-telt med dobbeltseng, tæpper og brændeovn til kølige aftener og romantisk atmosfære.
Bo i en glasiglo med himmelhvælvingen som natlys
Borås Camping, Borås
Drømmer du om at ligge i en skøn seng og kigge op på stjernehimlen, før du sover? Så kan du tjekke ind i Borås Campings unikke glasiglo. Book en tur i saunaen og afslapningsområdet for at koble helt af.