({{search.Data.length}} results)
{{settings.Localization.Data.SearchResult.EmptySearchResultSuggestion}}
  • Mountain Bike at Lassalyckan

    Mountainbike og downhill i Vestsverige

 

Nyd skovene i Vestsverige fra cykelsadlen. Vælg mellem fantastiske mountainbike-ture, bikeparks, pumptrack og downhill.

 

Den enkle løsning – Book en komplet cykelpakke

En cykelpakke er perfekt til dig, som vil have en ekstra skøn cykeloplevelse. Når du booker en cykelpakke, er der som regel inkluderet overnatning, mad og mulighed for at vaske og låse cyklen inde, så du bare kan fokusere på at cykle. Lyder det ikke nemt?

Dalsland

- Uberørt natur og magisk udsigt!

Dalsland er kendt for de fantastiske udsigter til søer og skove. Bengtsfors MTB-områden er et fremragende sted at opleve på egen hånd fra cykelsadlen. Der findes mange gode cykelstier med forskellige sværhedsgrader, og derudover er der også mountainbikekonkurrencen Dalsland X-country, der både starter og slutter i Bengtsfors. Der er en lang bane på 57 kilometer og en kortere på 35 kilometer.

- Banerne byder både på god udsigt, snoede stier ved søerne og grusstier i kunstneriske omgivelser. Banen er ikke teknisk svær, så alle kan være med, fortæller Christer Blüme, som er daglig leder på Camp Dalsland.

Kinnekulle, Götene

- Op og ned ad bjerget!

Hvis man kigger tværs over Värnen, kan man se landemærket Kinnekulle. Et bjerg omgivet af marker, som ofte bliver kaldt for et cykelparadis. Kinnekulleleden er en cykelklassiker på 45 kilometer. Den starter fra toppen af Kinnekulle og følger så Värnens bred op igen. Ruten er ikke teknisk svær, men den indeholder en del højdemeter, som kan gøre den udmattende at cykle. Udsigten er til gengæld magisk, og det er en populær rute for cykelentusiaster.

Billingen, Skövde

- Pumptrack og skøn natur!

Billingen i Skövde er en naturoplevelse tæt på byen. I alt er der 28 kilometers mountainbikespor og derudover er der også en cykelpark og en bikepark og pumptrackbana med doserede sving, bump og forhindringer.

Gamle såvel som unge er velkomne i parken, og på pumptrackene kan du, udover på cykel også køre på skateboard, kickbike og inline.

Skövde cykelklub arrangerer desuden Billingeracet, hvor du hvert år i maj kan teste dine færdigheder på cykel. Mellem nyudsprungne birketræer og hvide anemoner kan du opleve både singletracks, løberuter og stejle stier.

Lassalyckan, Ulricehamn

- Familievenlig cykelsti!

Lassalyckans friluftsområde i Ulricehamn har fremragende mountainbikeruter. Området er certificeret fra Vasaloppscenter, så der stilles høje krav om træningsmuligheder inden for ski, løb og mountainbike, da der er Vasaløb i alle tre discipliner.  Området byder på forskellige ruter på tre til 15 kilometer, som er markeret med forskellige farver. Du kan vælge mellem kuperet terræn med tekniske udfordringer og lettere ruter.

Der er desuden en populær pumptrack-bana på Lassalyckan, hvor store som små kan få adrenalinen til at pumpe gennem kroppen på de forskellige bakker og bump.

Mösseberg, Falköping

Cykelcentrum for alle typer af cyklister

Cykelcentrum Mösseberg er det perfekte sted for dig, der elsker at cykle. Flade landskaber, udfordrende plateaubjerge og snoede stier. Her finder du cykling for både begyndere og eliten. På det grønne Mösseberg er der tre udfordrende MTB-spor på 0,6, 2,5 og 3,5 km. På cykelcentrums hjemmeside kan du finde tips og inspiration til cykelvenlige overnatningssteder og naturskønne ruter omkring Falköping.

Find flere cykelområder i nærheden: MTB-leder i Skaraborg

Uddevalla

- Fine spor i skønne omgivelser

Velkommen til de herlige mountainbikespor i Uddevalla. I friluftsområdet omkring Bjursjön har Uddevella Cykelklubb sammen med kommunen skabt flere gode cykelruter, som både går over stier, skov- og grusveje. Ruterne er bedømt efter deres tekniske sværhedsgrader.

Strömstad

- Cykelpark og skovtur!

Lagunen Camping på vestkysten har lavet deres egen bikepark bare et stenkast væk fra campingpladsen. Der er både tekniske udfordringer, pumptracks og en flow-bane. På vej hen til parken cykler man igennem et skønt skovområde med gode cykelstier. Det er en perfekt aktivitet for børnefamilien, der vil kombinere campinglivet med en sjov tur på mountainbike.

8 tips til cykelturen

1. Medbring rigeligt vand, på nogle af ruterne kan der være langt til den nærmeste vandhane.

2. Husk at du kommer hurtigt frem på cykel, men at det kan tage lang tid at gå den samme vej tilbage. Tag derfor et reparationskit med, til hvis du punkterer.

3. Brug cykelbriller. Det gør ondt at få grene og myg i øjnene.

4. Brug cykelhjelm. Det er en selvfølge.

5. For en behagelig rejse – køb et par cykelbukser med vattering til numsen.

6. Vær opmærksom, vis respekt og tag hensyn. Stop op, stig af cykelen, hils og træk ind til siden, når du møder vandrere, ryttere og dyr (både græssende dyr og vildt)

7. Cykl ikke hvis vejret eller sæsonen gør stierne følsomme, så de bliver ødelagt. Respekter jordejeren.

8. Sidst men ikke mindst. Er du i tvivl om, hvor du kan køre på mountainbike, så kontakt den lokale turistinformation.

 

Endnu mere om cykling!

Fandt du ikke, hvad du søgte? Nedenfor er der nogle flere sider, som også handler om cykling.

 

Landevejscykling

Racercykling i et fantastisk landskab, på veje med godt underlag og kun lidt trafik.

Tips til cykelferien

Udforsk alle de bilfri cykelstier og områder, der er perfekte til både familien og til ture på egen hånd.

Alt om cykling

Her har vi samlet alt om cykling i Vestsverige. Vi håber du finder dét, du leder efter!