({{search.Data.length}} results)
{{settings.Localization.Data.SearchResult.EmptySearchResultSuggestion}}

Photographer: Felix Odell

Orust

Sveriges fjerde største Ø

Orust er Sveriges fjerde største ø. På øen er der mange charmerende kystbyer, helt specielle overnatningsmuligheder og restauranter, en solid tradition for musik og Skandinaviens største sejlbådsmesse.

Velkommen til Orust!

Orust ligger bare en time i bil nord for Göteborg, og sammen med blandt andet Käringön, Härmanö, Gullholmen, Flatön, Malö og Lyrön udgør øen Orusts kommune. Det smalle sund og fjordene omkring Orust, der er Sveriges fjerde største ø og den største på vestkysten, adskiller øen fra faslandet mod øst og øen Tjörn  i syd. Naturen giver mulighed for at prøve en masse aktiviteter som havbad, cykling, vandring, kajaksejlads og skaldyrssafari.

Photographer: Roger Borgelid

Orust har længe været et vigtigt knudepunkt i forhold til fiskeriet i Bohuslän, og det kan man se på øens bygninger, der består af bådhuse, smalle gader og klassiske skærgårdshuse. Takket være de to broer, er det nemt komme til og fra øen i bil, men du kan også sagtens sejle derud. Læs mere om at sejle i Bohuslän.

Kommunen med de mange skærgårdsperler

På Orust kan du opleve roen i Bohuslän omgivet af den smukke skærgård. Øen er som taget ud af et maleri med sine hyggelige kystbyer og mange små øer.

Gullholmen – Ved den nordlige del af Orust ligger Gullholmen, som ofte bliver kaldt for Sveriges tættest bebyggede skærgårdsø. Tag med færgen fra Tuvesvik og oplev øens havneliv, mad, havbad og fiskeri. Udforsk de tætbyggede sommerhusområder og gå på opdagelse i de smalle stræder mellem fiskehytter og bådhuse.

Photographer: Amplifyphoto/ Markus Holm

Härmanö – På den anden side af Gullholmen ligger Härmanö, et af Bohusläns største naturreservater, med lyngfyldte heder, strande, klippeområder og badesteder. Der er også vandreruter i forskellige sværhedsgrader, og øen tiltrækker fuglekiggere året rundt.

Mollösund – Det charmerende Mollösund var engang en af Bohusläns vigtigste fiskerbyer. Området har fire kendemærker: Fyren, Gumman, Kyrkan og Kvarnen: På Värdshuset i Mollösund er menukortet fyldt med retter lavet med råvarer fra havet og de lokale gårde.

Käringön – Den bilfri ø Käringön er virkelig et sted, hvor man kan opleve roen ved havet og få mindeværdige oplevelser. Her kan man spise friske østers i den rustikke champagnebar med spabad og udsigt til Måseskärs fyr. Bare et stenkast derfra ligger også en meget populær fiske- og skaldyrsrestaurant, som serverer sæsonprægede delikatesser fra havets spisekammer.

Photographer: Amplifyphoto/ Markus Holm

Stocken – Med sin hyggelige lystbådshavn, huse ved kysten og populære campingplads er Stocken, blevet et tilflugtssted for mange sommergæster.

Hälleviksstrand – Slå dig ned på molen i den hyggelige by Hälleviksstrand. Kig på de gamle fiskeredskaber og slap af til lyden af havets bølger.

Photographer: Anders Jonsson

Orust er musikkens ø

Orust har ikke kun en lang tradition for bådbyggeri, øen har også stærke rødder i musikken. Om sommeren bliver Slussens Pensionat i Henån forvandlet til en legendarisk musikklub, hvor Sveriges fornemmeste musikere giver små koncerter. Moneybrother, Anna Ternheim, Markus Krunegård, Tommy Körberg og Miriam Bryant er bare nogle af de artister, der med jævne mellemrum optræder. Der er altid helt fyldt op, så man skal huske at bestille bord eller komme i god tid.

Photographer: Roger Borgelid

Øens musikalske historie går længere tilbage, end man lige skulle tro. I 1940’erne boede den verdensberømte Evert Taube nogle år på Flatön og Ängön, hvor han blandt andet skrev sangene Inbjudan till Bohuslän, Maj på Malö, Kärleken och vinden og Vals på Ängön. Han bliver især husket, når der hvert år uddeles Orusts Stora Evert Taube-pris til svenske artister, der har bidraget med særligt god lyrik. Håkan Hellström, Eva Dahlgren, Peter LeMarc, Veronica Maggio og Mauro Scocco har tidligere modtaget prisen.

Her kan du sove og spise på Orust

Der er mange iøjnefaldende huse og/eller restauranter på Orust, men den, der skiller sig allermest ud, må næsten være Lådfabriken i Edshultshall. Tidligere var det en fabrik, der produceret træbåde og fiskekasser til de lokalefiskere. I dag er det blevet renoveret og lavet om til en helt speciel bygning, der bliver bundet sammen af sit kreative design.

Photographer: Roger Borgelid

Ikke langt fra Lådfabriken ligger Nösund Havshotell, der blandt andet byder på saltvandspa og sol- og lysterapi. På den nordligste del af Orust ligger det miljøvenlige Vindöns Camping & Marina, som sammen med Stockens Camping er kommunens mest populære familievenlige campingpladser. Slussens Pensionat byder på både på musikaftener, et dejligt sted at overnatte og god mad. På Tavlebords Honungsgård er der café, bageri og gårdbutik – og muligheden for at overnatte i en enorm bikube.

Unik sejlbådsmesse

Orust har længe været et knudepunkt for bådbygning, og skibsbygningsindustrien er stadig vigtig for øen den dag i dag. I 1945 var der hele 12 værfter i Kungsviken, der alle byggede træbåde. Efter 1950 begyndte de fleste værfter i Bohuslän at bygge både af plastic, men håndværket lever stadig videre på værfterne i Ellös og Kungshamn.

Hvert år i slutningen af august bliver Skandinaviens største sejlbådsmesse afholdt i Ellös på Orust. Messen går under navnet Öppet Varv, og tiltrækker både bådproducenter, udstillere, nye og brugte både – og masser af bådentusiaster. Öppet Varv er en unik oplevelse, hvor du også kan se både blive bygget live.

 

Contact information

Orust Turistinformation

Kulturhuset Kajutan

47334 Henån


Phone: +46 304 79 93 40


E-mail: turistinfo@orust.se

Website: sodrabohuslan.com